Brøndby sikrer sig endelig Rodolph Austin
Foto: Polfoto/Patrick Semansky
Superliga

Brøndby sikrer sig endelig Rodolph Austin

Den jamaicanske landsholdskaptajn Rodolph Austin skifter endelig til Brøndby IF.

Endelig kan Brøndby IF snart gennemføre signingen af Rodolph Austin. Det fortæller spillerens agent.

- Austin har muligheden for at skifte til Brøndby i Danmark. De ville have det gennemført omkring to uger siden, men det er svært, eftersom vi ikke har en dansk ambassade i Jamaica, fortalte Austins agent Daryll Powell til avisen The Sunday Gleaner. 

- Brøndby vil utroligt gerne have ham, og det er en god klub. Faktisk har de ville have handlen gennemført, så han kunne være med dem i Europa League mod PAOK Thessaloniki, tilføjede agenten, der fortalte til avisen, at Austins kontrakt bliver tre år lang. 

Agenten fortæller endvidere, at der var tilbud fra Tyrkiet. 

- Han havde også tilbud fra Tyrkiet, men han følte, at Danmark ville være bedre for hans familieliv. Ikke længe siden kom Derby også med en forespørgsel, men det ville ikke kunne gå igennem for den samme årsag som Sheffield Wednesday-skiftet ikke gjorde. 

Rodolph kan ikke spille i England, da en ikke-europæisk spiller efter nye FA-regler skal spille for et land, der gennemsnitligt har er rangeret i top 50 på FIFA's verdensrangliste de seneste to år. Eftersom Jamaicas gennemsnitlige rangering de seneste to år er 82 ville spilleren ikke have kvalificeret sig på grund af de nye regler.

Austin forventes at tilslutte sig sin nye klub efter han har spillet mod Nicaragua for det jamaicanske landshold.