Jesper "Jobbe" Lindstrøm har fået spilletid i tre ud af fire Brøndby-kampe i sæsonen, og han nyder tilliden fra den nye Brøndby-træners side.
Det unge Brøndby-talent er blev indskiftet i tre ud af de første fire Brøndby-kampe i sæsonen, og det er en klar forbedring i forhold til sidste sæson, hvor han blot fik spilletid i 10 minutter i en pokalkamp mod Marienlyst.
Midtbanespilleren selv er da også meget tilfreds med sin situation i klubben, og han nyder den tillid, som Niels Frederiksen viser ham. Han mener i øvrigt, at minutterne, som han fik i søndagens kamp mod Randers, særligt viser, at Niels Frederiksen stoler på ham.
- Han sætter mig ind i en kamp, som står 1-1. Man plejer at sætte de unge ind, når en kamp er vundet, men det viser tillid, at han sætter mig ind, når der står 1-1. Jeg kommer ind og laver en assist, og det er også fedt, siger han ifølge 3point.dk.
Selvom "Jobbe" lige nu rider på en bølge af selvtillid, vil han dog ikke spå om mulighederne for en startplads. Den slags vil han lade Brøndby-træneren, Niels Frederiksen, om at vurdere.
Jesper "Jobbe" Lindstrøm har kontrakt med Brøndby IF indtil sommeren 2021.
Seneste rygter
Chelsea vil hente to PL-profiler
Real Madrid ser på Ajax-stjerne
Fransk Barca-stjerne overvejer City-skifte
Atletico Madrid vil have tysk målmaskine
Manchester City overvejer Inter-stjerne
Fokus
Optakt: OB - AaB
Ob har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.