Video : Tipsbladet
Superliga

David Nielsen før Superliga-genstart: Dommerne har en kæmpe opgave nu

Ifølge AGF's cheftræner skal de danske dommere forvente, at de kan høre nogle ting, de normalt ikke ville høre.

Det er sjældent, at alle 22 spillere, at trænerne og at udskifterne er tilfredse med dommerne gennem alle 90 minutter af fodboldkampen, og sådan kommer det helt sikkert også til at være, når Superligaen starter op igen sidst i maj. Og David Nielsen mener, at de danske dommere står med en kæmpe opgave foran sig, fordi de kan høre alt, der bliver sagt. Det siger han i et interview med Jyllands-Posten.

Det er netop AGF, der åbner sæsonen den 28. maj med et opgør mod Randers FC, og en sådan kamp kan sagtens gå hen og blive intenst og med råb mod med og modspiller og dommer.

Læs også:Mike Tullberg og saksesparket: Målet, der gjorde udlandsdrømmen til en realitet

David Nielsen håber, at det ikke får betydning for dommergerningen, at der ikke er tilskuere på stadion.

- Dommerne har en kæmpe opgave nu. Man mærker en anden intensitet fra bænkene, fra spillerne, når der ikke er tilskuere til at larme. Dommerne skal være parat til det. Alle går tydeligere igennem. Man mærker tonen, hvor aggressiv den er. Det mærker man ikke, når stadion er fyldt, og folk synger gode sange, de er glade, og dommeren kan smile lidt, fordi han ikke kan høre, hvad spillerne siger. Nu kan han høre, at han får at vide, at han er en kæmpe idiot, og om han ikke kan se, hvad der sker. Der er meget, man kan spekulere over. Kampene skal spilles uden tilskuere, og vi skal ind i top seks. Det er det, det handler om, siger David Nielsen til Jyllands-Posten.

Læs også:AaB's bestyrelse frasiger sig en del af honorar

AGF ligger i øjeblikket på tredjepladsen og ligger i en rigtig fin position til at sikre sig en placering i top seks, der giver adgang til mesterskabsspillet. Samtidig er klubben fortsat med i pokalturneringen, hvor der venter en kamp mod AaB.

Læs også:Kasper Fisker: Jeg forsvarer det, jeg har, så længe jeg har det

Læs også:Avis: Her er datoen for den danske pokalfinale

Læs også:Nyt AGF-stadion står klar i 2026