Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjylland henter ung cypriot hjem

Et halvt år før lejeaftalens ophør henter FC Midtjylland deres tidligere ungdomsspiller hjem fra Australien.

I sommeren 2020 valgte FC Midtjylland at udleje deres cypriotiske ungdomsspiller Antonis Martis til australske Macarthur FC.

Lejeaftale blev sidste sommer forlænget til og med afslutningen af den igangværende sæson. Men nu skriver den australske klub på deres hjemmeside, at FC Midtjylland henter ham hjem et halv år før lejeaftalens udløb.

Den 21-årige cypriot nåede 21 optrædener for Macarthur FC i løbet af halvandet år:

- Det har været et rigtig godt halvandet år, hvor Martis har været her. Vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden. Vi vil også gerne takke FC Midtjylland for at stole på os i forhold til Martis udvikling, skriver klubben på sin hjemmeside.

Antonis Martis kom til FC Midtjylland i 2016 fra NSW Institute of Sport, og har siden optrådt for vicemestrenes ungdomshold. Han står også noteret for to U19-landskampe for Cypern.