FCK-direktør: Giv os en let gruppe
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

FCK-direktør: Giv os en let gruppe

FCK-direktør Anders Hørsholt udtaler, at han håber, københavnerne kommer i en let gruppe, hvor der er mulighed for at avancere fra puljen.

Champions League-seedningen er blevet offentliggjort. Her er det kommet frem, at FC København kan få en mareridtsgruppe med Barca, Dortmund og Tottenham eller Bayern München, Atletico Madrid og Tottenham. 

Men spørger man FCK-direktør Anders Hørsholt, foretrækker han en gruppe med på papiret lettere modstandere. Det fortæller han til Jyllands Posten.

- Jeg vil gerne møde nogle i puljen, som vi har en mulighed for at slå. Vi kunne godt tænke os at komme videre fra gruppespillet. En gruppe, hvor den sportslige udfordring er mindst, vil umiddelbart være det bedste. Så kan man altid godt tage et super hold. Vi skal jo også sælge billetterne. 

Delaney er på bølgelængde med direktøren. 

- Vi vil gerne have en lidt lettere pulje end sidst. Men jeg foretrækker ikke noget bestemt. Det er mere setup’et og det at være der, som er unikt. 

Det er i dag klokken 18:00, Fodbolddanmark finder ud af, hvem FCK kommer i CL-gruppe med.