Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-chef: Ung forsvarer bliver den næste i vores kongerække

FC Midtjylland ser en stor fremtid for 20-årige Kristian Riis, der ventes at få en stor rolle i foråret.

FC Midtjylland har stolte traditioner for salg af spillere til udlandet. Især forsvarsspillere går som varmt brød på heden, hvor navne som Erik Sviatchenko, Simon Kjær og Simon Poulsen alle er blevet sendt afsted. Senest i vinterpausen blev unge Patrick Baggaard solgt til Bundesligaen og Darmstadt. 

Og hos FC Midtjylland har man allerede de næste navne klar, som man vil gøre klar til eventyr i udlandet og status som profiler i Alka Superligaen. Især 20-årige Kristian Riis kan ifølge ifølge klubbens sportsdirektør Claus Steinlein komme afsted: 

- Jeg er sikker på, at Riis sammen med Rasmus Nicolaisen (jævnaldrende midterforsvarer i FCM-truppen, red.) er de to næste i vores kongerække af egenproducerede midterforsvarere. Det vil overraske mig meget, hvis ikke de ender i udlandet en dag, siger Claus Steinlein til Herning Folkeblad

Kristian Riis blev i ungdomstiden hentet til FC Midtjyllands akademi fra Haderslev og SønderjyskE, og han blev hurtigt del af en gylden årgang i FCM. Riis ventes at få endnu mere spilletid i foråret, hvor han er set som erstatning for Banggaard.