Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-formand: Planen er at sælge Onuachu til sommer

FC Midtjylland har en plan om at sælge Paul Onuachu til sommer.

I øjeblikket råder FC Midtjylland over to af de bedste angribere i Superligaen i form af Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og de to angribere kommer formentlig ikke til at være i den midtjyske klub i mange flere transfervinduer.

Det er dog ikke planen, at hverken Onuachu eller Sørloth skal sælges, når transfervinduet åbner i januar. Derimod har FC Midtjylland en plan om, at den store nigerianske angriber skal sælges til sommer.

- Det er ikke meningen, at de skal sælges nu. Ingen af dem. Vores plan har længe været, at Paul (Onuachu, red.) skal sælges til sommer, mens Alex (Alexander Sørloth, red.) skal blive noget længere endnu og udvikle sig hos os, fortæller formand i FC Midtjylland, Rasmus Ankersen, til aoh.dk.

I sommerens transfervindue var det planen, at Filip Novák skulle sælges, men det skete imidlertid ikke, og i mellemtiden har tjekken fået en ny rolle på FC Midtjylland-holdet i tremandsforsvaret, og han ligner heller ikke en spiller, der skal sælges i det kommende transfervindue.


Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.