FCM-scoop: Tæt på Bruninho
Foto: Gregers Tycho / Polfoto
Superliga

FCM-scoop: Tæt på Bruninho

FC Midtjylland er tæt på at hente Bruninho tilbage til dansk fodbold, skriver TV3 Sport.

Den 26-årige brasilianer Bruninho blev i januar solgt fra FC Nordsjælland til kinesiske Guangzhou R&F for over 20 millioner kroner. 9 mål i 15 kampe for FCN var nok til at overbevise kineserne om, at der skulle sendes en masse penge til Farum i bytte for den tidligere HB Køge-spiller.

I Kina har Bruninho imidlertid ikke leveret smæk for skillingen, og nu meldes han på vej tilbage til dansk fodbold. TV3 Sport erfarer, at FC Midtjylland er i dialog med Guangzhou om en transfer med brasilianeren, der står noteret for syv kampe og nul mål i Kina.

Dermed er der altså endnu en stor profil på vej til Superligaens bronzevindere, men det sætter samtidig spekulationer i gang om, at en angriber også er på vej ud i Herning. Der er således exit-rygter om både Martin Pusic og Vaclav Kadlec. Førstnævnte har fået fri til at finde en ny klub, mens Sparta Prag har afgivet et bud på Kadlec.

Bruninho har kontrakt med Guangzhou R&F frem til udgangen af 2018, og han skal uden tvivl sluge en pæn lønnedgang, hvis han skifter til FC Midtjylland.