Fortsat kritik af kamptidspunkterne i Superligaen: Det ødelægger produktet

Godt og vel 11 procent flere danske fodboldtilhængere har i første halvdel af denne sæsons grundspil været til Superligafodbold sammenlignet med samme periode sidste sæson. 

Tallene skal læses med en hel del forbehold, der blandt andet tæller kampprogram, sommervejr og FCK-boykot, men klubberne roses alligevel for at være blevet mere bevidste om deres opgave lokalt.

Skal den danske tilskuerkrise afblæses, savner talerøret for de danske fodboldfans, interesse- og netværksorganisationen Danske Fodbold Fanklubber, dog også gåpåmod og langsigtede visioner fra klubbernes side, når det kommer til de nationale rammer for de danske fodboldgængere:

- Det står stadig klart for mig, at det store problem er kamptidspunkterne. I min optik kan de optimeres markant. En kamp klokken 20.00 i Herning er altså en sen kamp for alle. Både for dem, der måtte komme fra Sjælland, men også for dem i Herning. Hvis kampen først slutter ved 22-tiden, så kommer familierne eksempelvis ikke, siger formand Christian Kokholm Rothmann til tipsbladet.dk og fortsætter:

- Det er måske en dyr strategi på kort sigt, men her måtte klubberne godt tænke mere langsigtet og satse mere på kulturen i de enkelte klubber. Hvis produktet skal blive bedre, hvilket vi alle ønsker, så hjælper det ikke, at der ikke er nogen på tilskuerpladserne.

- Det er jo meget fint, at man kan se en kamp i tv'et fra Brøndby Stadion med masser af tilskuere, men det hjælper bare ikke noget, hvis der kun er lidt over 1000 i Horsens i samme runde. Det ødelægger jo også produktet for TV-selskaberne selv, lyder kritikken. 

Klubber i tvivl om problemets omfang
Superligaklubberne har selv takket ja til TV-aftalen og bærer derfor i høj grad også en stor portion af ansvaret for det skæve kampprogram, der strækker sig ud over fire dage og endnu flere forskellige klokkeslæt.

I Divisionsforeningen, der repræsenterer Superliga- og Divisionsklubberne, er man dog ikke nær så skråsikre, når der skal peges på årsager til de lave tilskuertal:

- Jeg er ikke sikker på, at det er så stort et problem, fordi det rent analytisk stadig er svært at påvise en direkte sammenhæng mellem forskellige kamptidspunkter og lave tilskuertal. Dermed ikke sagt at der sagtens kan være et ønske fra fans, og selvfølgelig tager vi da kritikken til efterretning. Vi lytter, og det er flytningen af den ene fredagskamp og et af kamptidspunkterne søndag et eksempel på.

- Over en lang periode har tidspunktet lørdag eftermiddag faktisk været det, der har klaret sig dårligst, og det burde jo på mange måder burde være det nemmeste tidspunkt at rejse et sted hen. Mandagskampene har altid haft gode tilskuertal, og fredagskampene er meget forskellige fra klub til klub. Nogle klubber er eksempelvis meget glade for fredagskampene, fordi de passer godt ind i den specifikke region, kultur og tradition, fortæller direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen.

Og har I så kunnet aflæse en forskel på baggrund af de tidspunktsændringer, som fansene anbefalede?

- Vi kan ikke aflæse en forskel endnu, nej. Men vi har lyttet til de forskelllige ønsker og gør det stadig. Dog kan vi umiddelbart godt se en lille positiv effekt af, at der ikke længere er to kampe om fredagen. Både fordi der er færre kampe, men også fordi tidspunktet nu hedder klokken 19 i stedet for 18 og 20, svarer Claus Thomsen.

Myten om TV-tallene
En af de mest berømte påstande mod de mange forskellige kamptidspunkter er, at færre kommer til at tage på stadion, fordi man kan se alle kampene i fjernsynet. Det er dog en lidt for berømt myte, fortæller Divisionsforeningens direktør:

- Det er ikke rigtigt. Vi har mere end 10 års erfaring, der viser, at tilskuertal og TV-tal følger hinanden. Så når tilskuertallet stiger, stiger TV-tallet også og omvendt. Det er lidt af en myte i hele Europa, at det fungerer sådan, at folk så bare bliver hjemme for at se kampene.

- På tallene ser det mere ud som om, at dem, der sidder og ser Superliga i TV, før eller siden også kommer på stadion, ligesom dem, der ser Superliga på stadion, også gerne vil følge med i de andre kampe på TV, siger Claus Thomsen og fortsætter:

- Der er mig bekendt stadig ikke nogen i Europa, der har kunne påvise den sammenhæng, at folk bliver væk fra stadions, fordi de kan se kampene i TV. Det mest berømte eksempel er Premier League, der holder nogle kampe udenfor indlands-TV, men som hver gang de udbyder rettigheder til de nationale TV-stationer smider en kamp eller to mere oveni - og det har altså ikke haft nogen negativ effekt på tilskuertallene, slår Divisionsforeningens direktør fast.

AC Horsens er den klub, der i dette efterår har oplevet den største tilskuervækst sammenlignet med samme periode i sidste sæson. Og her mener man heller ikke, at kamptidspunkterne er den største udfordring:

- Jeg er ikke så bekymret for det med kamptidspunkterne. Det er selvfølgelig rigtigt, at de forskellige tidspunkter taler til forskellige målgrupper, og at en kamp klokken 20 søndag aften måske ikke taler til børnefamilierne, men så er det bare vores opgave at målrette indsatsen mod forskellige målgrupper efter kamptidspunktet.

- Når det er sagt, er jeg overbevist om, at der ikke er nogen klubber, som ikke mener, at de kan gøre det bedre. Der er altid noget, som vi kan blive bedre til, men det vigtigste er, at der så rent faktisk også bliver gjort noget. Og det føler jeg i den grad, at der bliver. Så kan man altid ønske sig, at det kunne gå hurtigere, men jeg er glad for, at det går i den rigtige retning, siger direktør Kristian Nielsen.

Den kommende Superliga-runde er en typisk en af slagsen med syv kampe fordelt på fire dage og syv forskellige tidspunkter.

Fredag og lørdag byder hver på én enkelt kamp henholdsvis klokken 19 og klokken 16, mens der søndag både er fodbold fra landets bedste række klokken 12, 14, 16 og 18. Mandag sluttes runden så af med en kamp i Herning mellem FC Midtjylland og Brøndby IF klokken 19.