Frederik Holst: Jeg er i mit livs form
Foto: tipsbladet.dk
Superliga

Frederik Holst: Jeg er i mit livs form

Frederik Holst fortæller, at han er i sit livs form og er glad for, at han har fået lov til at spille centralt for Brøndby.

Brøndby fik i går en 2-0-sejr mod Silkeborg på Mascot Park som fin generalprøve, inden det går løs på torsdag mod Hertha Berlin. Og vestegnsklubbens delte Superliga-topscorer med to mål Frederik Holst fortæller, at han er i sit livs form for tiden. 

- Jeg er i mit livs form, og det er da medvirkende til, at jeg kan sætte mig igennem på midten. Derudover får jeg lov til at ligge som 8'er, og det passer mig utrolig godt, da jeg kan komme bagfra og vinde andenboldene. Man kan også se, at målfarligheden er kommet, siger Frederik Holst til Ekstra Bladet.

Efter Brøndby har spillet mod Hertha Berlin på torsdag klokken 20:15 i den tyske hovedstad, står den på AC Horsens på Brøndby Stadion søndag klokken 16:00.