Video : Tipsbladet
Superliga

Geertsen efter uafgjort: Vi er skuffede

Nicolai Geertsen mener, at Lyngby Boldklub havde chancerne til at vinde over FC Nordsjælland.

Der var chancer til at snuppe de tre point. Sådan lyder konklusionen fra Nicolai Geertsen, efter Lyngby Boldklub spillede 1-1 mod FC Nordsjælland.

I første halvleg kom Lyngby Boldklub bagud på et straffespark, men i anden halvleg udlignede Emil Nielsen. Det satte hjemmeholdet i gang, der pressede tigrene helt i bunden, men de kunne ikke få skabt sejrsmålet.

Derfor var det med blandede følelser, at Nicolai Geertsen gik fra banen.

- Jeg synes, vi har det udtryk, som vi vil have på hjemmebane. Jeg synes, vi presser fremad, og næsten hele anden halvleg har vi momentum. Vi har store chance, så vi er skuffede. Vi leverer godt i anden halvleg, og folk kæmper for hinanden. Jeg er stolt af drengene, siger Geertsen til TV3 Sport.

Til gengæld kunne Geertsen se sin holdkammerat, Emil Nielsen, score sit første mål for Lyngby Boldklub i sin kamp nummer 15.

- Det er skønt for ham. Han har brug for det. Han har fortjent det, for han knokler benhårdt, så det er dejligt at se. Jeg håber, han kan ride videre på bølgen, siger Geertsen.