Video : Tipsbladet
Premier League

God stil: Chelsea donerer 78.000 måltider til sygepersonale

The Blues har torsdag eftermiddag annonceret, at man donerer 13.000 måltider til ansatte i det britiske sundhedsvæsen om ugen over de kommende seks uger.

Chelsea er den seneste Premier League-klub til at vise sig frem fra sin bedste side, da klubben har besluttet sig for at betale for 13.000 måltider til britisk sygepersonale over de kommende seks uger.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Det er de ansatte på fem forskellige hospitaler i London og London-området, som kan se frem til de gratis måltider.

- Vi er og har altid været dedikeret til at søtte vores lokalområder, særligt de svage, og i denne tid er det mere vigtigt end nogensinde før, siger Chelsea-bestyrelsesformand Bruce Buck.

Foruden de i alt 78.000 måltider, som bliver uddelt over de næste seks uger,  har Chelsea også allered gjort Stamford Bridge tilgængelig for det britiske sundhedsvæsen under krisen.