Video : Tipsbladet
Superliga

Hjulmand roser BIF-spiller: Han har taget et stort skridt frem

FC Nordsjællands cheftræner kan se ligheder mellem midtbanespillerne, Christian Nørgaard og Mathias Jensen.

Søndagens sene Superliga-kamp står mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland. To mandskaber, der gerne vil angribe, mødes i et opgør, som kan afgøres til sidst, spår Kasper Hjulmand.

- Det kan sagtens blive en kamp, hvor der stadig er noget at hente, selv om man er helt væk i 20 minutter. Der vil sikkert være liv i kampen helt til det sidste, og jeg tror på, at der venter os noget, hvis vi giver den gas, siger cheftræneren til klubbens hjemmeside.

Nøgleprofilerne har nordsjællændernes træner allerede udpeget inden kampen. I midten af banen opstår nemlig en interessant duel mellem to unge spillere.

- Brøndby har i Christian Nørgaard en rigtig god spiller, der har taget et stort skridt frem i denne sæson med sin gode teknik og personlighed, og vores egen Mathias Jensen er også virkelig trådt ind på scenen med sit store potentiale, fortæller Kasper Hjulmand.

Men selvom klubberne minder om hinanden på disse punkter, adskiller klub-kulturen sig alligevel, bemærker træneren.

- Begge hold har lidt den samme opskrift med at presse højt, og den måde, Brøndby har udviklet det på i denne sæson, kræver respekt. Efter en god sidste sæson, har de taget endnu mere luft ind og oprustet med indkøb af fire klassespillere samt holdt på Rønnow i målet. Det er én af de åbenlyse forskelle på de to klubber, idet vi spiller næsten udelukkende med spillere udviklet i egen Akademi-afdeling, afslutter han.

Kampen mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland fløjtes i gang i morgen klokken 18.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.