Video : Tipsbladet
Superliga

Holder vejret efter OB-skader: Jeg kan ingenting sige

Superliga-klubben OB spillede fredag intern testkamp, men træner Jakob Michelsen måtte se to mand forlade banen med skader.

Efter nogle hårde træninger havde fynske OB fredag første træningskamp efter coronapausen, men træner Jakob Michelsen måtte se både Jørgen Skjelvik og angriber Mart Lieder forlade banen med skader. Der er på nuværende tidspunkt ikke meget at sige om de skader, lyder det fra Jakob Michelsen til Sport Fyn.

Der gik bare få minutter af opgøret, inden norske Jørgen Skjelvik gik i stykker, og kort efter fulgte så en skade til hollænderen Mart Lieder. Det var altså langt fra optimalt for Jakob Michelsen, der kunne se et underholdene opgør ende 3-3.

Læs også:OB arbejder på træningslejr: 7-8-9 planer er allerede røget i vasken

Men hvor slemt det står til med de to spillere, kan han ikke sige så meget om endnu.

- Jeg kan ingenting sige om Skjelviks og Lieders skader. De skal først undersøges. Sådan er det ofte i en opstart og vi må se, hvordan de reagerer på skaderne løbet af natten, siger træner Jakob Michelsen til Sport Fyn.

Læs også:OB ramt af skader i målrig intern testkamp

OB åbner 1. juni med et opgør mod AGF, inden man lukker grundspillet i dansk fodbolds bedste række af med en hjemmekamod mod AGF. Klubben ligger i øjeblikket nummer ni i Superligaen.

For at sikre at holdet bliver helt klar til genstarten af sæsonen vil man søge at lave en træningslejr i næste uge. Målet er ganske enkelt at optimere så meget, man overhovedet kan.

Læs også:Optimistisk OB-træner: Spillerne er knivskarpe

Læs også:OB savner testkampe: Men vi brokker os ikke

Læs også:OB-træner har udnyttet hjemsendelse: Har haft mulighed for fordybelse