Hollandsk medie: van Leeuwen på vej til FC Twente
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Hollandsk medie: van Leeuwen på vej til FC Twente

De Telegraaf rapporterer, at FC Twente arbejder på at hente Esbjerg fB’s sportsdirektør, Ted van Leeuwen, til klubben i en lignende rolle.

Det har ikke været en stille tid i Esbjerg fB, siden klubben sikrede sig oprykning til Superligaen, og noget tyder på, at der kommer store ændringer på ledelsesgangen. Klubbens hollandske sportsdirektør, Ted van Leeuwen, bliver rygtet på vej ud af klubben, og oprykkerne skulle allerede have fundet en ny sportsdirektør.

Van Leeuwen ser imidlertid ikke ud til at gå arbejdsløs længe, hvis det bliver til et brud med Esbjerg fB.

For et par uger siden rapporterede Voetbal International, at FC Twente, hvor van Leeuwen tidligere har været teknisk direktør, overvejede at hente ham tilbage. Og nu rapporterer det hollandske medie, De Telegraaf, ligeledes, at FC Twente arbejder på en genforening.

FC Twentes førsteprioritet til jobbet som teknisk direktør var Fred Rutten, men han valgte at overtage cheftrænergerningen hos Maccabi Haifa. Rutten er imidlertid blevet en del af Twentes bestyrelse, og han ser gerne, at van Leeuwen overtager jobbet.

Både Rutten og van Leeuwen har nemlig en fortid i Vitesse, hvor de arbejdede sammen fra 2012 til 2013. I de år var FC Twentes nuværende cheftrænervikar, Marino Pusic, også en del af trænerstaben i Vitesse.

Esbjerg fB’s bestyrelse holder møder i denne uge, og her skal retningen for den kommende sæson fastlægges. Klubbens bestyrelsesformand understreger dog, at van Leeuwen er en del af de planer


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.