Video : Tipsbladet
Superliga

Sportsdirektør i Esbjerg: Jeg kan ikke sige noget med sikkerhed

Rygterne om hvorvidt Ted van Leeuwen snart er fortid som sportsdirektør i Esbjerg fB fortsætter. Hovedpersonen selv vil ikke afsløre noget.

Det er blot en enkelt dag siden, bestyrelsesformand i Esbjerg fB, Kristoffer Kristensen, slog fast, at Ted van Leeuwen ikke har indgivet en opsigelse og dermed fortsat er sportsdirektør i den vestjyske klub.

Men rygterne sender fortsat direktøren til Twente i Holland, og en afløser menes allerede at være fundet i form af Ole Nielsen.

Det vil hovedpersonen selv dog hverken be- eller afkræfte, da JydskeVestkysten spurgte, om han fortsat vil være i klubben til juli. Til det svarede han:

- Måske. Jeg kan ikke sige noget med sikkerhed. Man ved aldrig, hvad der sker i den her branche.

Esbjerg fB skal i den nye sæson igen prøve kræfter med Superligaen, efter at klubben slog Silkeborg IF med 3-0 i søndags. Om det bliver med Ted van Leeuwen som sportsdirektør, må den kommende tid vise.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.