Video : Tipsbladet
Superliga

Hutchinson udpeger sit bedste FCK-minde: En fantastisk sejr

Den canadiske midtbanespiller ser tilbage på tiden i København med stor glæde.

FC København var i torsdags i Istanbul for at spille mod Basaksehir i Europa League.

I den anledning så Atiba Hutchinson sit snit til at kigge forbi holdets træning for at hilse på.

Den nu 37-årige canadier spillede selv i den danske klub fra 2006 til 2010 men er nu hos Besiktas, som også hører hjemme i Istanbul.

Han var naturligvis glad for gensynet.

Læs også:FCK-spillerne skal træne i små hold - på afstand af hinanden

- Selvom jeg selvfølgelig følger dem, er det godt at se dem igen, sagde han efterfølgende til klubbens hjemmeside.

Godt nok er der kun to spillere i den nuværende trup, som også var i klubben dengang. Det er Dame N’Doye og Bryan Oviedo. Men flere medlemmer af trænerstaben er der stadig.

- Det er flere år siden, jeg har set Ståle (Solbakken, red.). Vi snakker sammen engang imellem, men det er rart at sige hej til dem igen, siger Atiba Hutchinson.

Den defensive midtbanespiller ser tilbage på sine fire københavnske mesterskaber med glæde.

Læs også:Skrtel scorede selvmål i FCK-modstanders tyrkiske topkamp

- Jeg havde en god tid i København. Mange gode minder. Jeg nød min tid der meget. Det var som mit andet hjem, siger han.

Det bedste minde fra de år skal dog findes uden for Superligaens grænser, fortæller han.

- Det var nok kvalifikationen til Champions League. Det var noget, jeg drømte om at deltage i, da jeg var barn.

Han henviser her til FCK’s kvalifikation i 2006, hvor man vandt 2-0 i Amsterdam i playoffopgøret.

- Den måde, vi gjorde det på mod Ajax. Ingen forventede noget af os dengang. Vi tog en fantastisk sejr. Det er noget, jeg husker, som var det i går, siger Hutchinson.

Læs også:FCM-anfører: Ville være mærkeligt at vinde et dansk mesterskab på den her måde

Læs også:FCK-profil nægter at give op: Det vil være kujon-agtigt

Læs også:Tidligere Chelsea-spiller føler sig ikke tryg ved at spille i Tyrkiet