Video : Tipsbladet
Europa League

Skrtel scorede selvmål i FCK-modstanders tyrkiske topkamp

Der var mange velkendte profiler i spil, da Trabzonspor og Istanbul Basaksehir mødtes i toppen af den tyrkiske liga.

I torsdags fik Istanbul Basaksehir en 1-0-sejr over FC København i Europa League.

Det er ikke til at vide, hvornår returopgøret kommer til at stå, for kort efter blev de europæiske turneringer sat på standby for en tid på grund af corona-situationen.

Bolden ruller dog stadig i den bedste tyrkiske række, hvor Basaksehir har sit daglige løb.

Læs også:Tidligere Chelsea-spiller føler sig ikke tryg ved at spille i Tyrkiet

Søndag var der så topkamp, da man var på besøg hos Trabzonspor. De to hold lå inden kampen á point helt øverst i Süper Lig - hjemmeholdet dog med den bedste målscore.

Opgøret var samtidig et sammenrend af genkendelige spillere med fortid i store og små ligaer i Europa.

Hos Trabzonspor var både Filip Novak og Alexander Sørloth med fra start - begge har spillet i FC Midtjylland. På bænken havde man den forhenværende Chelsea-stjerne John Obi Mikel.

Læs også:Overblik: I disse europæiske ligaer spilles der stadig fodbold

Gæsterne fra Istanbul stillede også med tidligere Premier League-spillere. Demba Ba, Gael Clichy og Martin Skrtel var alle med, mens Robinho startede på bænken.

To af disse profiler skulle få roller at spille i kampen. Efter 56 minutter åbnede Demba Ba scoringen for Basaksehir, inden Martin Skrtel kort efter udlignede med et selvmål.

Der blev ikke lavet flere mål, og med 1-1-resultatet er der derfor status quo i toppen af Süper Lig.

Læs også:Hvem træner, og hvem holder fri? Sådan tackler din klub coronapausen

Læs også:FC København om UEFA's beslutning: Helt rigtigt

Læs også:UEFA suspenderer Champions og Europa League - FCK's kamp udsat