• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Johan Larsson: Min bedste sæson i karrieren

Johan Larsson tøver ikke med at kalde denne for hans bedste sæson i karrieren.

Af Ole Hoffskov

Brøndby IF sidder bundsolidt på andenpladsen i Superligaen, før slutspillet går i gang. Med 13 point ned til Lyngby BK på tredjepladsen er det næsten umuligt at forestille sig, at de blå-gule bliver indhentet bagfra. Omvendt er der nok heller ikke mange, der tror på, at Brøndby er i stand til at spise de 12 point op til duksene fra FC København.

Lige der -  midt i ingenmandsland - kan anfører Johan Larsson gør status over grundspillet og en sæson, der indtil videre har overgået alle blå-gule forventninger.

- Det har klart været godkendt. Inden sæsonen var der ingen, der vidste, hvad man kunne forvente af Brøndby, og der var mange spørgsmålstegn i forhold til ny træner og nyt spilsystem. Med det in mente synes jeg, det har været en rigtig god start, hvor vi har sat os på tingene. Der har også været dårlige kampe, men sådan vil det altid være, når man som os har været under store forandringer, siger Johan Larsson til tipsbladet.dk.

Er sølvmedaljerne reelt ikke allerede i hus?

- Man har ikke noget, før man står med det i hænderne, så sæsonen er ikke ovre for os, før den sidste kamp er spillet. Men selvfølgelig ser det godt ud i forhold til at blive nummer to, det kan vi ikke lægge skjul på, siger svenskeren.

Er der overhovedet en chance for, at I kan hente FC København?

- Vi er nødt til at tro på, at vi kan hente dem. Som jeg sagde før, er der ikke noget, der er afgjort, før man står med trofæet i hånden, og det gælder også for FC København. Vi møder dem to gange i slutspillet, og kan vi vinde dem, ser det pludselig spændende ud. Vi må ikke miste håbet, men der er selvfølgelig lang vej op.

Johan Larsson har været i Brøndby i lidt over to år, og de seneste syv-otte måneder har været et absolut højdepunkt i hans karriere.

- Jeg har haft en fin sæson - måske den bedste sæson i min karriere. Og så helt uden at score mål. Det har jeg aldrig prøvet tidligere. Jeg har haft fokus på andet, end jeg plejer, fordi jeg er blevet en leder på holdet og bærer anførerbindet i hver kamp, siger Brøndby-kaptajnen.

Som Johan Larsson pointerer, har han ikke scoret i indeværende sæson, og det er også kun blevet til en enkelt assist. Det står i stærk kontrast til sidste sæson, hvor det blev til to mål og seks assists. 

Det er da også et fokusområde hos svenskeren.

- Selvfølgelig er det det. Men hvis man dykker ned i det, vil man også se, at jeg har haft mange bolde i feltet, hvor der er blevet scoret på returbolden eller noget i den dur, så jeg føler mig involveret i mange af vores scoringer. Men det har bare ikke været dét år for mig. Nogle gange rammer man en sæson, hvor man får seks-syv assists, selv om indlæggene egentlig var dårlige. I den her sæson har det været den anden vej rundt, slutter Johan Larsson.

Superliga

Optakt: Hobro IK - SønderjyskE

Hobro IK skal følge op på den sensationelle sejr over FC København, når Glen Riddersholm og SønderjyskE kommer på bes...

Optakt: OB - AGF

Klubberne fra landets to næststørste byer mødes i en direkte duel om fjerdepladsen. Hvem trækker det længste strå?

Mere Superliga

Fokus