Video : Tipsbladet
Superliga

Kasper Kusk: Er vendt tilbage som en endnu bedre spiller

AaB har hentet Kasper Kusk tilbage.

Den danske kantspiller Kasper Kusk er vendt tilbage til AaB, efter han senest har været på kontrakt i FC København.

Det var i AaB, karrieren tog fart, og hvor Kasper Kusk efter en imponerende sæson i 2013/2014 blev solgt til hollandske Twente. Han var med til at sikre AaB både mesterskab og pokaltitlen i 2014. Siden var han altså i FCK.

SIden er det dog ikke helt gået som øsnket - først Twente, siden FCK, og nu vender han derfor tilbage til AaB.

Noget, han er glad for.

- Jeg sagde, da jeg blev solgt til Twente, at jeg sagtens kunne se mig selv spille for AaB igen, og timingen er nu den rigtige, siger han i en pressemeddelelse.

- Jeg har været glad for oplevelserne og de erfaringer, jeg har gjort mig i både Twente og FCK, og jeg føler, at jeg vender tilbage til AaB som en endnu bedre spiller.

- AaB har i efteråret haft en opadgående kurve, og jeg ser frem til kontinuerligt at bidrage med det, jeg er god til, så vi sammen kan opfylde målsætningen om en plads blandt de seks bedste hold i Superligaen, ligesom vi gerne skal nå endnu længere end kvartfinalen i DBU Pokalen. Jeg glæder mig helt vildt, siger Kasper Kusk, der har fået sit gamle trøjenummer tilbage.

Dermed spiller Kusk i nummer 17 i foråret.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.