Video : Tipsbladet
Superliga

Luther Singh er tæt på FC København-exit

Luther Singh er tæt på at blive udlejet til en klub i Portugal.

FC København ser endelig ud til at have fundet en klub, der vil overtage kæmpefloppet Luther Singh.

Ifølge den portugisiske transferjouranlist Pedro Sepulveda er offensivspilleren fra Sydafrika tæt på at blive udlejet til Desportivo Chaves, der lige nu er på tiendepladsen i Portugals bedste række.

25-årige Luther Singh har tidligere tørnet ud for netop Desportivo Chaves - det var i 2019, hvor han var udlejet til klubben fra SC Braga. Dengang blev det til to mål i 17 kampe.

Det er et år siden, at Luther Singh kom til FC København, og det har været et forfærdeligt år for sydafrikaneren, der har haft sit at slås med både på- og udenfor banen. Aktuelt har Singh ikke spillet en betydende kamp i 10 måneder.

Luther Singh har kontrakt med FC København frem til sommeren 2025.

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.