Lyngby-keeper om FCN-møde: Der kommer da lidt lir på
Foto: Lyngby BK
Superliga

Lyngby-keeper om FCN-møde: Der kommer da lidt lir på

Han har tidligere optrådt 179 gange for FC Nordsjælland, men i morgen skal han stå for modstanderen og lokalrivalerne fra Lyngby, når de to klubber mødes i Superligaen.

I Lyngby har de en keeper, der hedder Jesper Hansen. Det havde de også i FC Nordsjælland frem til d. 12 august 2013. Der er selvfølgelig tale om den samme spiller, der imellem de to klubber har været i franske Évian og SC Bastia. Men nu står den tidligere FC Nordsjælland som sidste skanse for rivalerne Lyngby, der hentede ham hjem til Danmark i denne sommers transfervindue.

Jesper Hansen skal i morgen møde sin tidligere klub i Superligaen, og det er et møde, den 31-årige målmand ser frem til.

- Det bliver en fed oplevelse og sjovt at spille mod den klub, man har været i, i så mange år. Der kommer da lidt lir på, fordi der er noget historik, og det er naboklubben. Så det bliver sjovt. Det bliver kun fedt at møde rivalerne, siger Jesper Hansen til sn.dk.

Jesper Hansen nåede i sine 13 år i FC Nordsjælland 179 kampe for klubben.