Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Okore er i dialog med AaB

Tidligere blev det afsløret, at FCK-spilleren ville forlade klubben, og at Ståle Solbakken havde givet en dansk klub tilladelse til at kontakte Okore.

Jores Okore meldte tidligere ud, at han ville væk fra FCK til sommer. 

Ståle Solbakken tog den skridtet videre, da han søndag fortalte, at han har givet en dansk klub tilladelse til at forhandle med Jores Okore.

Nu kan BT afsløre, at dén danske klub er Superligaklubben AaB.

Forhandlingerne mellem de to parter er dog på et meget tidligt stadie. Det fortalte Ståle Solbakken også til BT: 

- Det betyder overhovedet ikke, at vi er enige om, en overgangssum. Klubben ringede til mig, og jeg sagde, at de er hjerteligt velkomne til at snakke med ham, sagde han. 

Også AGF og FC Midtjylland er meldt interesseret i Okore.