Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Svenske mestre vil købe FC København-spiller

De mangler en forsvarsspiller i Djurgården, og angiveligt er FCK-spilleren Sotirios Papagiannopoulos højt på ønskelisten.

Ståle Solbakken og FC København var ramt af skader i efteråret, og problemer med skader er fortsat i foråret, hvor klubben allerede har fået indkøbene Mikkel Kaufmann og Ragnar Sigurdsson på skadeslisten. 

Derfor er der brug for alle mand i truppen, men måske skal manager Solbakken gøre sig overvejelser, om han på den lange bane ønsker at have Sotirios Papagiannopoulos. I hvert fald er den svenske stopper efterspurgt, og det er en spiller, som FCK med al sandsynlighed kan score en pæn sum på.

Læs også:FC København har otte skader til pokalbrag mod AaB

Det er mediet Expressen.se, der fortæller, at Sotiros Papagiannopoulos er meget højt på ønskelisten i Djurgården, og at klubben er klar til at købe ham, hvis man får muligheden. Klubben mangler en god stopper, efter man har solgt Marcus Danielson, og Djurgården håber på at kunne bruge et godt forhold til FCK til at hente endnu en spiller hos de danske mestre. I 2018 købte klubben Erik Johansson (nu Erik Berg) i FCK.

Transfervinduet i Sverige er fortsat åbent - og det er det er frem til slutningen af marts, hvorfor FCK måske kan vente og se det an.

Læs også:FCK'er blev droppet til Celtic-kampen: Aldrig fedt at sidde på tribunen

For ryger de danske mestre ud af Europa, og kan Ragnar Sigurdsson komme hurtigt tilbage fra sin skade, er det måske en mulighed at sælge, hvis prisen er rigtig god, og Solbakken vurderer, at de tre - Sigurdsson, Nelsson og Bjelland - kan holde sig fri af skader i Superligaen og Sydbank Pokalen.

Det vil dog være et gamble, da Bjelland er lidt på skånekost, og Sigurdsson altså lige nu kæmper med en skade.

Sotirios Papagiannopoulos spillede en god sæson i fjor, men hans præstationer har været op og ned for FCK. Han har ikke været specielt god for FCK i de første Superliga-kampe i foråret, og han sad også ude, da der blev spillet vigtige Europa League-kampe, hvilket indikerer, at han står bagerst i køen til spilletid i FCK's centrale forsvar.

Læs også:FCK-stopper om Solbakkens tale i pausen: Et godt spark i røven

Læs også:FCK-stopper med selvtillid før Celtic: Det er 50-50

Læs også:Karakterer: FC København oppede sig i anden halvleg