Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Coutinho til United kan koste Liverpool millioner

Hvis Philippe Coutinho skifter til Manchester United, kan det ende med at koste Liverpool adskillige millioner. Det skriver The Mirror.

Philippe Coutinhos drømmeskifte til FC Barcelona har ikke været en dans på roser for den brasilianske playmaker, som kun får endnu mere konkurrence at se til, når talentfulde Frenkie de Jong slutter sig til catalanerne til sommer. 

Ifølge The Mirror savner Coutinho at spille i Premier League, og han har eftersigende været i kontakt med flere United-spillere angående et potentielt skifte. Derudover er Barcelona muligvis klar til at sælge den tidligere Liverpool-spiller.

Det er naturligvis skrækkelige nyheder for Liverpool-fans, som ikke vil se deres gamle helt trække United-trøjen over hovedet, men de dårlige nyheder for Liverpool-sympatisører stopper ikke her. 

The Mirror hævder yderligere, at Liverpool kan glippe adskillige millioner, hvis Coutinho forlader den spanske storklub. Ifølge The Mirror kan en afgang betyde, at Liverpool i alt misser 150 millioner, fordi han ved at runde visse antal kampe scorer penge til sin tidligere klub.

Liverpool kan dog se frem til at modtage 40 millioner, hvis Barcelona kvalificerer sig til næste sæsons Champions League. Derudover kan The Reds se frem til yderligere 40 millioner, hvis Barcelona går hele vejen i Champions League. 

Selvom Coutinho-rygtet i øjeblikket florerer for fuld udblæsning, er det dog usandsynligt, at brasilianeren slutter sig til Old Trafford til sommer. Det melder Manchester Evening News