Video : Tipsbladet
Superliga

Niels Frederiksen: Vi har spillet med hovedet under armen

Landsholdspausen har været god for Brøndby, siger træner Niels Frederiksen, som vil revanchere de sidste par dårlige kampe, hvor man har spillet dårligt.

Brøndby gik på landsholdspause med en dårlig smag i munden, da man både tabte til ærkerivalerne fra AGF samtidig med, at man også indkasserede et nederlag mod FC Midtjylland.

Men hvis man skulle tro, at det har gjort, at Brøndby er vendt tilbage efter pausen med hovederne hængende lavt, så kan man godt tro om. For ifølge træner Niels Frederiksen er det et Brøndby-mandskab, som er vendt tilbage efter pausen med ny energi:

- Landsholdspausen har været god for os. Normalt vil en landsholdspause umiddelbart efter et nederlag være pisse irriterende, da man gerne vil svare hurtigt igen. Men lige i vores situation, hvor vi stod med en række skader og nye spillere, der er kommet ind, så har landsholspausen faktisk været en kærkommen periode for os, siger Niels Frederiksen til Brøndbys hjemmeside.

Brøndby skal søndag forsøge at avancere to nederlag i træk, når man hjemme tager imod FC Nordsjælland, og det er en kamp, som skal gribes helt rigtigt an - for på det sidste har man ikke spillet god fodbold på Vestegnen.

- FC Nordsjælland er et svært hold, men tidligere har vi også gjort det svært for os selv ved at spille lidt med hovedet under armen. Man skal spille virkelig klogt mod FC Nordsjælland, og det gælder også os. Vi skal skyde brystet frem og tage styringen over kampen og vise det udtryk, vi står for, samtidig med at vi spiller klogt, siger Frederiksen.

Brøndby har de senste tre gange, de har haft Nordsjælland på besøg trukket sig sejrsrigt ud af kampen.

Kickoff søndag klokken 18:00