Video : Tipsbladet
Superliga

OB-cheftræner: Det var ikke på grund af systemet

En ændring i formationen var ikke det, der gjorde, at OB i går tabte til FC Nordsjælland, mener Kent Nielsen.

OB har startet foråret lunefuldt. Det må konkluderes, efter man i går tabte 2-1 til FC Nordsjælland på udebane.

I sidste uge kom OB ellers stærkt fra land, da de i en 4-4-2-opstilling massakrerede FC Helsingør med 6-1, men til gårsdagens opgør var formationen ændret til 3-5-2. Det fik dog ingen betydning for nederlaget, fastslår OB-cheftræner Kent Nielsen.

- Det var ikke på grund af systemet, at vi tabte. Vi har tidligere spillet systemet mod FC Midtjylland, hvor det fungerede fint. Vores store problem var at holde på bolden. Det kunne vi ikke, og det blev vi straffet for.

- Vi formåede ikke at holde godt nok på bolden, og det betød, at vores angribere ikke fik nok støtte. Vi tabte på, at vi spillede en ekstremt dårlig første halvleg, fordi vi lavede store fejl midt på vores banehalvdel, siger Kent Nielsen ifølge Ritzau.

Kent Nielsen forklarer i stedet nederlaget med, at de manglede energi og tempo i spillet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.