Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: FC København forlænger med Kim Christensen

FC København har forlænget med Kim Christensen, oplyser klubben tirsdag.

Kim Christensen stod til at forlade FC København ved kontraktudløb denne sommer, men den situation er nu blevet afværget. 

De danske mestre har nemlig netop annonceret, at Christensen har fået en ny kontrakt, der nu løber frem til næste sommer. 

Sideløbende med tjansen som tredjemålmand i FC Københavns førsteholdstrup fortsætter han som målmandstræner på FC Københavns talentafdeling. Det glæder Ståle Solbakken. 

- Vi er glade for at have Kim i vores trup, og han bliver uge for uge dygtigere som målmandstræner. Han er en ægte holdspiller og en god læremester for de unge keepere i klubben, som han arbejder meget dedikeret med i hverdagen. Den her forlængelse er helt sikkert en god løsning for alle parter, fortæller FCK-manageren til klubbens hjemmeside. 

Kim Christensen kom til FC København fra IFK Göteborg i 2010.