Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: Silkeborg præsenterer stort talent fra Viborg FF

Oliver Haurits skifter til sommer fra Viborg FF til Silkeborg IF. Det bekræfter sidstnævnte på sin hjemmeside.

Allerede i sidste uge stod det klart, at unge Oliver Haurits skal finde en ny klub til sommer. Her udløber angriberens kontrakt med Viborg FF, og den erstattes af en med Silkeborg IF. Det bekræfter sidstnævnte på klubbens hjemmeside.

17-årige Haurits blev tidligere på sæsonen den yngste debutant i historien på Viborg FF's førstehold, og han har i alt fået fire kampe i 1. division i denne sæson. Men til sommer er det altså slut. 

- Jeg har valgt at skifte til Silkeborg IF, fordi klubben prioriterer sine egenudviklede unge spillere højt. Så sent som søndag i Helsingør var der jo seks af klubbens egne talenter med i startopstillingen. Det er en filosofi, der passer mig, siger Oliver Haurits til sin nye klubs hjemmeside.

I Silkeborg har han fået en toårig aftale, og han kommer til at være omkring både Superliga-, reserve- og U19-holdet. Her glæder de sig over at få den unge målscorer til Søhøjlandet.

- Vores set-up og det elitemiljø, vi har skabt omkring talentudviklingen, er attraktivt for unge, talentfulde fodboldspillere. Det er tilgangen af Oliver Haurits et eksempel på og vi glæder os til i fællesskab at udvikle ham endnu mere, siger udviklingschef Jesper Stüker.

Oliver Haurits har i denne sæson scoret otte mål i reserveligaen og 14 i U19-divisionen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.