Optakt: Esbjerg fB - Randers FC
Superliga

Optakt: Esbjerg fB - Randers FC

Esbjerg har en ganske forfærdelig statistik mod Randers FC men har hårdt brug for point søndag. Hvordan går det på Blue Water Arena?

Kampfakta:
Spillested: Blue Water Arena, Esbjerg
Dommer: Jakob Kehlet
Kampstart: Søndag klokken 13.00
På tv: Eurosport DK
Twitter: #efbrfc #sldk
 
Holdnyt:
Esbjerg fB
Esbjerg fik som ventet ikke noget med fra Parken i forårs-åbneren, men for træner Jonas Dal var det positive, at hans hold formåede at gøre det svært for FC København og i momenter havde modstanderens forsvar på usikker grund.

Forsvaret bliver igen uden Ryan Laursen og den nye styrmand Andreas Nordvik - begge er fortsat ukampdygtige - men vikarerne i Nikolaj Hagelskjær og Jeppe Brinch gjorde det begge solidt i Parken, på trods af de to mål i mod.
 
Nu gælder det første hjemmekamp, hvor det er et krav, at der bliver hentet point. 

 
Randers FC:
Randers troede et kort øjeblik, at de ville få den perfekte start mod SønderjyskE, da Mikkel Kallesøe med to minutter tilbage af kampen scorede til 1-0. Men da sidste fløjt lød stod der 1-1 på måltavlen. Lidt af en bet at sluge, men samlet set var der ikke tale om noget festfyrværkeri fra Randers' side. Der manglede fart og ide i spillet, og der har været noget at forbedre i ugens løb.

Til gengæld kan Randers-træner Colin Todd glæde sig over at råde over en mere eller mindre skadesfri trup. Den på papiret spændende angriber-signing Moussa Maazou fik 22 minutter mod SønderjyskE - på søndag kan han meget vel få sin første kamp fra start.

 
Karantæne:
Esbjerg fB: Ingen
Randes FC: Ingen
 
Bud på startopstillinger:
Esbjerg fB (4-4-2): 

Esbjerg fB (4-4-2): Højbjerg – Hagelskjær. Brinch, Stenderup, Lauridsen - Andersen, Lekven, Jørgensen, Paulsen - Nielsen - Schwartz. 

 

Randers FC (4-4-2): 

Randers FC (4-4-2): Johnsson - Thomsen, Fenger, Agesen, Marxen - Fisker, Keller, Amini, Borring - Maazou, Ishak

Profilen: 
Ronnie Schwartz starede ude i forårspremieren med begrundelse om, at Mick van Buren havde været skarpere i de sidste sæsonforberedelser. Van Buren viste ingen afgørende skarphed i nederlag i Parken, så nu må det være Schwartz' tur til at få chancen. Han er hentet til Esbjerg for at skabe uro i feltet og skyde på alt, hvad der rører på sig. Den mulighed fik han ikke mange af i Brøndby, hvor spilletiden som eftest var på kanten. Derfor må det være en mere end sulten Ronnie Schwartz, der er klar til at vise, hvad han kan.
 
Vidste du, at...:
Esbjerg har det som regel ikke godt, når modstanderen hedder Randers FC. I de seneste yv møder er det blevet til en uafgjort og seks nederlag. Og udvidder vi til de seneste 16 indbyrdes kampe, hedder statistikken: En Esbjerg-sejr, fire uafgjorte og 11 Randers-sejre.
Til gengæld har Esbjerg vundet de seneste fem gange, hvor holdet har været dømt af Jakob Kehlet. Modsat er Randers uden sejr i de senste fem Superliga-kampe med samme dommer. 
 
 
Dom:
Esbjerg er fortsat presset i bunden, hvor der fortsat kun er fem point ned til Hobro på den dyre nedrykningsplads. Mens man kunne tage fra Parken med et forventet nederlag er en hjemmekamp mod Randers en af de kamp i foråret, hvor Jonas Dals tropper skal vise sig fortjent til pladsen i Superligaen - til trods for den elendige statistik.
Fighten var der i Parken, de store chancer og skarpheden manglende. Nu står Esbjerg på egen bane og skal tage teten i kampen, mens Randers FC bedre kan leve med rollen som afventende og så ellers køre kontra ud over kanterne, hvor Jonas Borring og Kasper Fisker skal sætte Moussa Maazou og Mikael Ishak op til chancerne. Der bliver her tale om endnu et tæt opgør i ligaen, og det hele ender ud i en deler, hvor begge hold får scoret en gang. 1-1 i Esbjerg

 

Stilling, form og indbyrdes kampe: