Optakt: FC Nordsjælland - Hobro IK
Foto: Getty Images
Superliga

Optakt: FC Nordsjælland - Hobro IK

FC Nordsjælland skal sige farvel til to store profiler, når holdet runder 2017 af med en hjemmekamp mod Hobro IK.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14.00
Spillested: Right to Dream Park, Farum
Dommer: Michael Tykgaard
På TV: Eurosport 2 
Hashtag: #fcnhik #sldk

Få en bonus på 1.000 kroner hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:
FC Nordsjælland:
Efter 3-1-triumfen i Telia Parken over FC København fortsætter FC Nordsjælland med at være førsteudfordrer til de to suveræne tophold fra FC Midtjylland og Brøndby IF, og Farum-klubben har været en af de helt store åbenbaringer i denne sæson.

Søndag skal et flot 2017 rundes af med en sejr på hjemmebane mod Hobro IK, men man kan ikke komme udenom, at det også er en lidt trist dag for FCN. To af klubbens nøglespillere, Emiliano Marcondes og Patrick Mtiliga, spiller nemlig deres sidste kamp for FC Nordsjælland. Marcondes stryger til Brentford FC, mens Mtiliga går på pension.

FCN har fortsat Godsway Donyoh på skadeslisten, men i hans fravær er Jonathan Amon trådt til, og sikke en spiller, FCN har opfundet der. Amerikaneren ligner et godt bud på en kæmpeprofil i Superligaen og et fremtidigt salg. 

Foruden Godsway Donyoh er også Martin Frese og Emil Damgaard fraværende i FCN på grund af skader.

Når man nu fremhæver Emiliano Marcondes og Patrick Mtiliga for at have sidste optræden for FC Nordsjælland, skylder man også at sige, at Pascal Gregor har det samme. Forskellen er bare, at Gregor med sikkerhed ikke kommer i aktion mod Hobro IK, og at han derfor får et lidt mere lunkent farvel. 

Hvis du tror, at FC Nordsjælland siger farvel til Marcondes og Mtiliga med en sejr, kan du få odds 1.57 hos bwin - klik her

Hobro IK:
Man kan ikke komme tættere på at vinde en fodboldkamp uden at gøre det, end hvad Hobro IK præsterede i seneste runde. I selve overtiden af overtiden lykkedes det AC Horsens at udligne, og dermed måtte oprykkerne nøjes med 1-1.

Resultatet betyder samtidig, at Hobro IK ikke er garanteret at overvintre i top seks, hvad de ellers ville have været med tre point mod AC Horsens. Himmerlændingene kan både blive overhalet af FC København, AaB og OB - dog ikke alle tre på én gang, da AaB og FCK tørner sammen.

At Hobro IK har haft et forrygende forår, skyldes i høj grad Pål Alexander Kirkevold med sin vanvidsstime af mål. Nu har nordmanden imidlertid ikke scoret i fire kampe i træk, omend han var centimeter fra mod Horsens. Kirkevold er med andre ord en mand, der gør tingene i stimer. Hobro håber helt sikkert på, at nordmanden går på juleferie med en scoring.

Hobro-træner Thomas Thomasberg råder næsten over en skadesfri trup. Nicholas Gotfredsen måtte udgå med en lyskenskade i sidste runde, og forsvarsspilleren er ikke blevet klar. Derimod er Jesper Bøge tilbage i Hobro-truppen. 

Karantæner:
FC Nordsjælland: Ingen
Hobro IK: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC Nordsjælland (3-4-3): Runarsson - Hansen, Nelsson, Mtiliga - Bartolec, Kofoed, Jensen, "Mini" - Asante, Marcondes, Amon

Hobro IK (4-4-2): Rask - Tjørnelund, Amankwah, Minor, Kopplin - Olsen, Mistrati, Damborg, Babayan - KIrkevold, Antipas

Profilen:
Rent undtagelsesvis fortjener to profiler at blive fremhævet. Som tidligere nævnt er det altså blevet tid for FC Nordsjælland til at tage afsked med Emiliano Marcondes og Patrick Mtiliga. Superliga-topscorer Marcondes forlader FCN helt på toppen, og han har næsten fortjent også at sige farvel med et mål. Patrick Mtiliga sætter punktum for en flot karriere, der blandt andet har budt på landskampe og et langt ophold i Malaga. Til sammen står Marcondes og Mtiliga noteret for 259 Superliga-kampe for FCN, og hvis man medregner Pascal Gregors 115, er det næsten 400 kampe, der takker af i Farum søndag eftermiddag. 

Vidste du, at..:
36-årige Patrick Mtiliga har spillet langt hovedparten af sine Superliga-kampe for FC Nordsjælland, men de første 13 optrædener i Danmarks bedste fodboldrække var for B.93 helt tilbage i sæsonen 1998/1999. Patrick Mtiliga debuterede i Superligaen den 17. marts 1999, da han spillede 73 minutter for B.93 mod Herfølge Boldklub i et opgør, der endte 0-0. Søndag den 10. december 2017 siger han farvel. 

Dom:
FC Nordsjælland er storfavoritter, og med tanke på, at det er afskedskamp for nogle af de bærende profiler, vil Farum-klubben helt sikkert gå benhårdt efter at sætte et flot punktum for efteråret og for Marcondes og Mtiliga. Hobro IK har haft et flot efterår, men vi tror, at gæsterne bliver spillet ned under kunstgræsset søndag eftermiddag. FC Nordsjælland vinder 3-0.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.