Reservespækket Esbjerg-trup til pokalkamp
Illustration
Superliga

Reservespækket Esbjerg-trup til pokalkamp

Esbjerg fB giver pause til flere stamspillere, når modstanderen er Aalborg Chang i pokalkampen torsdag. 

En række nye ansigter kan se frem til at få officiel Esbjerg-debut torsdag aften i pokalturneringen, når de forsvarende pokalvindere møder Aalborg Chang. 

Cheftræner Niels Frederiksen har således udtaget en reservespækket trup med et par U/19-spillere på holdet, ligesom nytilgangen Ryan Johnson Laursen også er med blandt de udvalgte. Truppen tæller en del spillere, der har fået begrænset spilletid i denne sæson, men der er også blevet plads til et par rutinerede kræfter i form af blandt andre Martin Bergvold og Jerry Lucena.

De manglende stamspillere i truppen skal dog ikke ses som et udtryk for, at Esbjerg nedprioriterer pokalturneringen.

- Opgøret mod Aalborg Chang er en vigtig kamp i en betydende turnering, som vi under ingen omstændigheder ønsker at forlade på dette tidlige tidspunkt. Vi skal vinde. Kampen er en god lejlighed til at se nogle af de dygtige spillere, der indtil nu ikke har fået så meget spilletid, og vi vil have 100 procent fokus på at udvikle vores eget spil. Mit kendskab til Aalborg Chang er ikke stort, siger cheftræner Niels Frederiksen.

Esbjerg-truppen ser ud som følger:

16. Jeppe Højbjerg
30. Mathias Rosenørn
 4. Davidson Drobo-Ampem
 5. Martin Bergvold
 8. Jeppe Andersen
11. Mushaga Bakenga
12. Mikkel Maigaard
15. Ryan Johnson Laursen
17. Casper Nielsen
21. Jerry Lucena
25. Søren Andreasen
26. Jakob Andreasen
27. Jeppe Brinch
29. Jonas G. Hansen
31. Jesper Rasmussen

Kampen mellem Superliga-holdet Esbjerg fB og Serie 1-holdet Aalborg Chang fløjtes op torsdag aften klokken 16.30 på Provstejorden i Aalborg.