Video : Tipsbladet
Superliga

Særlig kamp mod Ståles søn: Familien betyder meget

William Clem har været tæt med Solbakken-familien næsten hele sit liv.

Blot 18-årige William Clem har i efterårssæsonen gjort sit indtog på FC København-holdet, og den unge midtbanespiller har tirsdag udsigt til en ny opgave for hovedstadsklubben. Det bliver i testkampen mod norske Viking.

Her bliver det en særlig kamp, fordi han kommer til at møde en gammel ven, Ståle Solbakkens søn 22-årige Markus Solbakken. Det de er meget tætte, fortæller Clem i et interview på FCK's hjemmeside.

- Vi er meget tætte og har været det i stort set hele mit liv, så det er en familie, der betyder meget for mig. Min storebror spillede på hold med Markus for langt tilbage, og så blev vi bare rigtig tætte, og jeg er også rigtig tæt med Markus’ lillesøster, som stadig bor i København og går i gymnasiet her. Dem ser vi meget til, siger han og fortsætter:

- Vi har lavet mange sjove ting sammen gennem årene og været på ferier sammen og rejst rundt i verden for at se blandt andet FCK. Vi var f.eks. på Nou Camp i Barcelona, da vi spillede dernede i 2010, og vi var på Stamford Bridge, da vi mødte Chelsea i 1/8-finalen, lyder det fra William Clem.

Derudover har Clem- og Solbakken-familierne også været på ferier sammen.

Det er endvidere første gang, at de skal spille en kamp sammen, som gør det ekstra specielt. Han har dog ikke talt med ham om, hvad Vikings planer med opgøret er. Clem er dog godt klar over, hvilken type unge Solbakken er.

- Han er central midtbanespiller ligesom jeg selv, han er en teknisk dygtig spiller, der er god på bolden og gerne vil have den og styre spillet, så vi minder måske lidt om hinanden. Så må vi se, om han kan leve op til det i morgen, og hvem der får håneretten, fortæller William Clem.

Markus Solbakken er desuden blevet spået en stor fremtid. Læs mere om det her.