Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken: Mikkel Kaufmann har haft en dårlig opstart

Mikkel Kaufmann har haft en decideret dårlig opstart, fastslår Ståle Solbakken.

FC København hentede på transfervinduets sidste dag Mikkel Kaufmann til klubben. Angriberen skulle egentlig først være skiftet fra AaB til sommer, men FCK valgte at fremrykke datoen på kontrakten med et halvt år.

Der går dog formentlig noget tid, før man får den skarpeste udgave af Mikkel Kaufmann at se i FC København.

Læs også:Lars Olsen før testkamp mod russere: EfB trænger til en sejr

Den 19-årige angriber er stødt til løvernes træningslejr i Portugal, og her arbejder han på at finde den rigtige form til den kommende halvsæson, der byder på kampe i tre turneringer. Og der er noget at arbejde med, fastslår Ståle Solbakken.

- Vi tog Mikkel over fra AaB, og han skal i gang med at få styr på kroppen. Han har haft en dårlig opstart med både sygdom, klubskifte og nogle små skavanker. Vi må bruge de næste otte-ti dage på at få hans krop i balance igen. Det har været meget for den unge dreng, så vi skal ikke stresse, siger FCK-manageren til Ekstra Bladet.

Læs også:AGF-chef advarer: Vi har ikke vundet en skid endnu

FC København møder IFK Norrköping i en testkamp senere mandag, og det lyder altså ikke til, at Mikkel Kaufmann får sin uofficielle FCK-debut i det opgør. 

Læs også:FCM-profil ser frem til foråret: Har haft en af mine bedste opstarter

Læs også:Glen Riddersholm: Der er alt for meget sønderjysk kagebord over det her

Læs også:Superligaens tag-selv-bord: Mange spændende spillere er gratis