Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken om guldrivalerne: Midtjylland ser frygteligt stærke ud

Ståle Solbakken fra FC København forventer en tæt guldkamp i toppen af Superligaen.

FC København, FC Midtjylland eller Brøndby IF?

Guldkampen i toppen af Superligaen ser i den kommende sæson ud til at være helt åben, og sådan tolker FCK-manager Ståle Solbakken også topstriden i Superligaen.

Nordmanden er selv i færd med at sige farvel til Federico Santander og Erik Johansson, der er på vej videre, mens han har hentet svenskeren Sotirios Papagiannopoulos som erstatning for Erik Johansson samt Jesse Joronen, der ventes at erstatte Robin Olsen, der gerne vil videre, i målet. Ogås en angriber bliver hentet, hvis Santanders skifte til Bologna går igennem.

- Midtjylland ser jo frygteligt stærke ud og har en frygtelig optimisme og ’go’ nu, så de bliver helt sikkert farlige. De har overskud efter den sæsonafslutning, som klart må have givet dem et stort boost, siger Ståle Solbakken til Ekstra Bladet og forklarer:

- Og så er Brøndby selvfølgelig gode.

Manageren fortæller, at den europæiske deltagelse kan være med til at afgøre det danske mesterskab. Så hvis et eller flere af topholdene kommer i gruppespillet, kan det få indvirkning på Superliga-sæsonen.