Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle har udtaget truppen: Stephan Andersen er tilbage for FCK

FC København og træner Ståle Solbakken har udtaget truppen til kampen mod Silkeborg. Her kan løverne glæde sig over, at Stephan Andersen vender tilbage efter en skade

FC København har haft udfordringer på målmandsposten på det seneste. Først blev førstemålmand Robin Olsen skulderskadet, og siden fulgte andenmålmand Stephan Andersen trop med lægproblemer.

Efter Robin Olsens skade hentede man ungarske László Köteles på en kort kontrakt, og han fik hurtigt debut mod FC Helsingør i sidste runde. Det slap han dog ikke så heldigt fra, a han flere gange viste stor usikkerhed, og var direkte årsag FC Helsingørs første mål i kampen, der til hans held endte 4-3 til FC København.

Derfor kan der hos FCK's træner Ståle Solbakken og klubbens fans meget vel være glæde over, at Stephan Andersen er blevet sin skade kvit, og derfor er med i truppen til søndagens udekamp mod Silkeborg. Ståle Solbakken har udtaget hele tre målmænd til kampen, da både László Köteles og veteranen Kim Christensen også er med. En målmand skal sorteres fra inden kampen.

FC København må desuden undvære Aboubakar Keita og Nicolaj Thomsen, der begge sidder ud med skader.

Derfor ser bruttotruppen på 19 mand således ud:
1 Stephan Andersen
3 Pierre Bengtsson
6 William Kvist
7 Viktor Fischer
9 Federico Santander
10 Carlos Zeca
16 Ján Greguš
18 Mads Roerslev
19 Denis Vavro
20 Nicolai Boilesen
21 László Köteles
22 Peter Ankersen
23 Jonas Wind
26 Carlo Holse
27 Michael Lüftner
28 Pieros Sotiriou
29 Robert Skov
33 Rasmus Falk
41 Kim Christensen


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.