Sviatchenko: MCH Arena er et fort
Foto: Anders Brohus/Polfoto
Superliga

Sviatchenko: MCH Arena er et fort

FC Midtjyllands 1-0-sejr over Silkeborg fredag aften var den 13. i sæsonen på MCH Arena. Det er en tangering af FC Københavns rekord fra september 2010 til maj 2011.

FC Midtjylland tog endnu et skridt mod mesterskabet fredag aften, da Silkeborg blev slået 1-0 i Herning. Bundholdet strittede imod, men på et mål kvarter før tid af Rilwan Hassan vandt Superligaens førerhold alligevel.

Det betyder, at FC Midtjylland endnu ikke har tabt på hjemmebane i sæsonen - faktisk har de heller ikke spillet uafgjort. 13 kampe har givet 13 sejre med en målscorer på 30-6.

- Det er jo selvforstærkende. Vi har fornemmelsen af at gå ind på banen og vide, at de har svært ved at score mål mod os. Det bliver et fort, og vi har gang på gang en god fornemmelse, når vi går ind på hjemmebanen, siger Erik Sviatchenko til Ritzau ifølge TV2

- Vi har den tro på hjemmebanen på, at vi går 100 procent efter tre point, og vi ved, at vi kan få de tre point. Det er den tro, man skal have. Vi bliver også bedre og bedre til at kommunikere, og vi tager fat i hinanden og siger tingene med det samme i stedet for at kigge ned i jorden, slutter midterforsvaren.

I næste uge skal FC Midtjylland en tur på udebane - helt bestemt til Hobro.