Video : Tipsbladet
Superliga

Thomsen før vigtigt bundopgør: Vi skal lave en trods-reaktion

Efter tre kampe uden både mål og point, er det på tide, at de gamle dyder vender tilbage, siger Johnny Thomsen.

Søndag eftermiddag tørner to a bundholdene sammen i Superligaen, når Randers FC tager i mod bundproppen fra Silkeborg IF. Randers FC havde en godkendt sæsonstart med fem point efter de første fire kampe, men siden er det blevet tre nederlag i lige så mange kampe, og det er ikke godt nok, siger forsvaren Johnny Thomsen til Randers FCs hjemmeside:

- Efter den præstation i Lyngby, så er det klart, så har stemningen ikke været ret god. Det brugte vi lige de første par dage på at komme over, og det er vi kommet over nu, siger Thomsen og understreger, at en sådan præstation som holdet leverede i sidste weekend kræver et modsvar.

- Trænerteamet håber, og vi andre spillere håber også, at vi kan lave en trodsreaktion mod det, vi lavede i Lyngby. Der manglede for mange ting i forhold til at kunne vinde en Superliga-kamp. Dyder der normalt skal kendetegne os, de var ikke rigtig til stede, så dem skal vi have fundet frem mod Silkeborg, og så vinder vi også, siger Thomsen til Randers FCs hjemmeside.

Randers FC tager i mod Silkeborg IF klokken 14:00