Trods stor interesse: Brøndby regner med at holde på Makienok
Illustration
Superliga

Trods stor interesse: Brøndby regner med at holde på Makienok

Der er stor interesse for Simon Makienok, men Brøndby-sportsdirektør Per Rud regner med også at kunne råde over den store angriber efter transfervinduets lukning på mandag.

Der er i øjeblikket stor aktivitet omkring Simon Makienok, da angriberen har sat fokus på sit navn igen efter sine to mål mod Sønderjyske i sidste weekend. Brøndbys sportsdirektør Per Rud forholder sig dog rolig omkring et eventuelt salg af klubbens frontmand.

- Mange ringer om Simon, men der er intet konkret. Jeg tror, Simon er hos os, når transfervinduet lukker om én uge. Men det er klart, at hvis der sker noget, skal jeg være klar med andre emner, siger Per Rud til Ekstra Bladet.

Senest har der været interesse fra italienske Palermo, men avisen skriver, at klubben endnu ikke har afgivet noget officielt bud på Brøndbys angriber. Ekstra Bladet melder desuden, at prisen for Makienok starter ved 25 millioner kroner.