Van der Vaart håber på EfB-skifte: De har mit nummer
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Van der Vaart håber på EfB-skifte: De har mit nummer

FC Midtjylland-floppet Rafael van der Vaart håber på et skifte til Esbjerg fB, hvor han kender den sportslige ledelse.

Rafael van der Vaarts tid i FC Midtjylland synger på sidste vers. I hvert fald udløber hans kontrakt til sommer, og han forlader derfor titelaspiranter for at søge nye græsgange.

Og selv om tiden i det midtjyske ikke har været nogen udpræget succes, vil den hollandske midtbanespiller fortsætte karrieren, og han har også flere bejlere. Forleden kom det således frem, at den hollandske klub, SC Telstar, meget gerne vil have fingre i van der Vaart.

En anden bejler er Esbjerg fB, som i øjeblikket kæmper om at rykke op i Superligaen, og her er interessen også gensidig. Den tidligere verdensstjerne fortæller således ifølge jv.dk, at han ville elske at skifte til Esbjerg fB, og at klubbens sportslige ledelse har hans nummer.

- Jeg kender den sportslige ledelse i klubben, og jeg er helt sikker på, at de har mit nummer, siger han og tilføjer, at han stadig kan bidrage med erfaring og hjælpe unge spillere.

Til dagligt bor Rafael van der Vaart også i Esbjerg med sin kæreste, Estavana Polman, der spiller håndbold for Team Esbjerg.

Inden karrieren gik til Danmark, har Rafael van der Vaart optrådt for storklubber som Ajax, Hamburger SV, Real Madrid, Tottenham og Real Betis.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.