Video : Tipsbladet
Superliga

Vendsyssel FF ophæver med mislykket ukrainer

Vendsyssel FF og angriberen Myroslav Slavov har kappet båndene.

Superliga-klubben Vendsyssel FF skrev i september kontrakt med den 28-årige ukrainske angriber Myroslav Slavov, der kom til klubben på en et-årig aftale, og håbet var, at Slavov med sine 197 centimeter kunne blive en værdifuld targetman for oprykkerne.

Sådan er det ikke gået, og det har Vendsyssel FF nu taget konsekvensen af. Klubben oplyser således i en pressemeddelelse, at Myroslav Slavov har fået ophævet sin kontrakt og dermed er fortid i klubben. Han nåede at spille seks officielle kampe for nordjyderne uden at komme på måltavlen.

Det er uvist, hvad fremtiden bringer for den nu forhenværende Vendsyssel-angriber.