Video : Tipsbladet
Superliga

Vendsyssel-midt før FCK: Vi kan godt skabe overraskelsen

Moses Opondo fra Vendsyssel mener, at klubben mandag aften kan skabe overraskelsen mod FC København.

De buldrer afsted, FC København, og mandag aften skal Superligaens førerhold fortsætte formen, når oprykkerne fra Vendsyssel FF gæster Telia Parken.

En på papiret skræmmende opgave for Jens Berthel Askous mandskab, men faktisk går Vendsyssel ind til kampen med en god fornemmelse.

Klubben har tidligere lavet store resultater mod de største hold i Superligaen - FCK i Hjørring, og klubben var også i stand til at tage til Brøndby Stadion og vinde i efterårets sidste kamp.

Derfor tror Moses Opondo også på, at det kan ende med en stor overraskelse mandag aften.

- Det er lidt spøjst, og umiddelbart har jeg ikke noget bud på, hvorfor vi har hentet de bedste resultater mod storholdene. Men det giver selvtillid, for vi ved, at vi kan byde dem op til dans.

- Og hvis vi rammer vores topniveau, kan vi godt skabe overraskelsen. Men det kræver, at vi står bundsolidt i defensiven og udnytter de få chancer, vi kommer til at skabe på kontraer, siger Moses Opondo til Nordjyske.

Før opgøret ligger Vendsyssel næstsidst med 19 point - samme antal som Vejle, der ligger sidst. Ender det med et nederlag på mere end et enkelt mål dumper Vendsyssel ned på sidstepladsen med en dårligere målscore end Vejle.

Der er kampstart 19.00 i Telia Parken.