Video : Tipsbladet
Superliga

Vendsyssel-spiller klar til comeback efter otte måneders pause

Mikkel Frankoch, Emmanuel Ogude, Mads B. Mikkelsen og Sebastian Czajkowski sidder alle ude med skader for Vendsyssel FF. Til gengæld kan Jakob Hjorth gøre comeback, og Francisco Júnior vender tilbage fra karantæne.

Uanset hvordan det går i weekenden, slipper Vejle Boldklub og Vendsyssel FF ikke for en tur gennem nedrykningsspillet. Men det betyder ikke, at pointene, som de får nu, er ligegyldige. Især ikke hvis de kan tage point fra hinanden.

I morgen mødes de to bundhold, og her må gæsterne fra Vendsyssel undvære fire mand: Mikkel Frankoch, Emmanuel Ogude, Mads B. Mikkelsen og Sebastian Czajkowski.

Til gengæld vender Francisco Júnior tilbage, efter han afsonede karantæne i seneste runde mod AGF, mens Jakob Hjorth kan få comeback, efter han har siddet ude med skade siden tredje spillerunde.

Cheftræner Jens Berthel Askou har udtaget 19 mand, hvoraf én skal sies fra inden kampen i morgen.

1 Nicolai Flø
3 Jakob Hjorth
4 Dylan McGowan
5 Matti Steinmann
7 Lucas Jensen
8 Francisco Santos Júnior
9 Moses Opondo
11 Jón Dagur Thorsteinsson
13 Søren Henriksen
15 Andreas Kaltoft
16 Sander Fischer
*17 Tiémoko Konaté
20 Daniel Christensen
21 Morten Knudsen
24 Michael Tørnes
26 Mads Roerslev
30 Alexander Juel Andersen
35 Mikkel Wohlgemuth
45 Alhaji Kamara