Video : Tipsbladet
Superliga

Viborg-profil før finale: Det er meget vigtigt for os

Viborg FF står overfor en finale af de helt store, når AaB gæster søndag.

Alt eller intet er ikke en for stor vending at bruge for Viborg før søndagens kamp hjemme mod AaB. Med en sejr har Viborg-holdet pludselig fornuftige chancer for at undgå nedrykningsspillet, mens et nederlag til AaB definitivt vil sende domkirkebyen i hårde playoff-kampe for livet. 

Af samme grund er der rigtig meget på spil i værternes lejr, og det medgiver Kristoffer Pallesen: 

- Det er en meget vigtig kamp for os, og vi skal vinde på søndag for, at vi stadig selv kan afgøre det, men det bliver ikke nemt. AaB er et godt hold, og de har helt sikkert noget, de vil revanchere, så det kræver en stor indsats af os, siger Kristoffer Pallesen til klubbens hjemmeside. 

Han føler dog, at Viborg-spillerne står godt til de nordjyske gæster: 

- Det har været nogle tætte kampe, men vi har været dygtige til at få det tippet over til vores fordel. Vi skal have gjort det til en fysisk kamp igen, og så har vi i de seneste kampe også været skarpe på dødbolde, og det er også noget, vi har stor fokus på, udtaler Pallesen.

Der er kampstart klokken 13:00 søndag eftermiddag.