Video : Tipsbladet
Superliga

Zorniger efter forsvarskvaler: Det handler om hele holdet

Brøndby-chefen var tydeligt irriteret over, at Canal 9's reporter gentog spørgsmål, som Zorniger allerede følte, han havde svaret på. Det handlede nemlig ikke om forsvaret, men om hele holdet, mente den tyske træner.

Brøndby IF smed stort set ikke point hjemme på Brøndby Stadion i sidste sæson. Kun fire point blev tabt på hjemmebanen i sidste sæsons 13 grundspilskampe, mens denne sæsons fem hjemmesejre kun har kastet én enkelt sejr af sig.

Søndag tabte de blå-gule med 4-2 til SønderjyskE i en kamp, hvor særligt forsvaret så ustabilt ud. Cheftræner Alexander Zorniger fortalte dog efter kampen til Canal 9, at han har fuld tiltro til sit forsvar, som han fremhæver som det bedste i forrige sæson.

Samtidig slår han fast, at de defensive problemer ikke kun handler om de fire forsvarsspillere, men i ligeså høj grad om hele holdets kollektive presspil. 

Du kan se hele interviewet i videoen over artiklen, hvor Alexander Zorniger også blev irriteret over at han skulle svare på spørgsmål, som han selv følte, at han allerede havde svaret på.