U21-landsholdet tester EM-formen: Disse 11 starter mod Spanien
Foto: Valerio Pennicino/Getty Images
Generelle

U21-landsholdet tester EM-formen: Disse 11 starter mod Spanien

Klokken 19.30 går det danske U21-landshold på banen i Murcia, og landstræner Niels Frederiksen har valgt en stærk start-11'er.

Forud for U21-landsholdets to testkampe mod Spanien og England havde landstræner Niels Frederiksen bebudet taktiske eksperimenter. Der er dog ikke meget, der tyder på, at det bliver fra start af opgøret mod spanierne.

Klokken 19.30 går den kamp således i gang, og at dømme ud fra Frederiksens 11 udvalgte, er der ikke meget eksperiment at spore. AGF's Kasper Junker starter dog på toppen i stedet for Marcus Ingvartsen, der er med A-landsholdet, og formstærke Emiliano Marcondes spiller 10'er-positionen.

Hele Danmarks startopstilling ser således ud:

Højbjerg; Holst, Banggaard, Maxsø, Blåbjerg; Nørgaard, Vigen Christensen; Hjulsager, Marcondes, Andersen; Junker.

Kampen mod Spanien er Frederiksens næstsidste, inden han skal udtage det hold, der skal til EM til sommer. Som nævnt får han også mulighed for at se sine spillere i aktion mod England. Det sker på mandag i Randers.