Video : Tipsbladet
VM

Comeback-Neymar sikrede Brasilien sejr

Neymar gjorde comeback, da Brasilien spillede 2-0 mod Kroatien i en venskabskamp forud for VM.

Som led i forberedelserne til det forestående VM i Rusland tørnede Brasilien og Kroatien i dag sammen i en testkamp.

Begge hold kom frem til flere chancer, men der var intet, der blev udnyttet i første halvleg, som var præget af mange nærkampe.

Til anden halvleg blev Neymar skiftet ind til sit comeback efter en lang skadespause, og det var også tydeligt at se, at han skulle bruge lidt på at komme i gang igen.

Generelt var det en kamp, der bar præg af, at intet af de to hold var villige til at satse, men i stedet spillede sikkert for at undgå unødige risici. 

Efter 69 minutter havde Neymar fået nok opvarmning, da han modtog bolden på kanten af feltet, driblede tre mand og kanonerede den i mål til 1-0.

I overtiden lukkede og slukkede Roberto Firmino med sit mål til 2-0. Flere mål kom der ikke, og så vandt Brasilien altså 2-0 over Kroatien.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.