Nu starter VM-slutrunden: Men bjørnen sover stadig
Foto: Getty Images
VM

Nu starter VM-slutrunden: Men bjørnen sover stadig

Som den første VM-vært nogensinde kom Sydafrika i 2010 ikke videre fra gruppespillet. I Rusland frygter man, den samme skæbne overgår landsholdet, selvom man trak Uruguay, Egypten og næste torsdags modstander Saudi Arabien til den på papiret letteste pulje. Tipsbladet har undersøgt, hvorfor Ruslands landshold ikke for alvor er kommet ud af stedet siden et ekstremt skuffende EM i Frankrig.

Artiklen er bragt i Tipsbladet fredag den 8. juni.

2745 dage.

Det er 65880 timer, knapt fire millioner minutter eller over 237 millioner sekunder, Rusland har haft til at forberede sig til den VMslutrunde, russerne vandt i en kontroversiel afstemning 2. december 2010.

Igor Akinfeev var dengang 24 år gammel og regnet blandt verdens bedste unge målmænd. Holdkammeraten Alan Dzagojev var 20 år og blev fra 2010 og flere år frem sat i forbindelse med transfers til adskillige af Europas største klubber, og Fjodor Smolov forsøgte sig faktisk på en lejeaftale i Feyenoord sammen med Michael Lumb, der var dengang var på kontrakt hos Zenit Sankt Petersborg.

Hvad var der sket, hvis Alan Dzagojev var skiftet til Tottenham i 2012 eller 2013? Eller hvis Igor Akinfeev havde fået muligheden i Manchester United i 2011, i stedet for at David De Gea blev købt i Atlético Madrid og siden udviklede sig til verdens måske bedste målmand?

Med seks dage til åbningskampen er et af de største spørgsmål i Rusland, hvad de første 2745 dage egentlig blev brugt til – og om man egentlig er så stor favorit mod Saudi Arabien på næste torsdag i Moskva, som resten af verden gør Rusland til.

God stemning
VM i Rusland handler storpolitik. Om et VM, man bød på efter et flot EM 2008, hvor russisk fodbold virkede til at være i fremdrift.

VM handler også om skandalen om systematisk doping ved blandt andet OL i Sotji i 2014, om gas-aftaler til store milliardbeløb i forbindelse med tildelingen af VM-værtskabet, og den beskidte kamp, Rusland og de andre kandidater førte for at få værtskabet.

Ligesom for sydafrikanerne op til VM i 2010 og brasilianerne før VM 2014 drejer dagene før turneringsstart sig dog ikke så meget om problemsagerne op til slutrunden eller de ekstraregninger, der som regel følger i kølvandet, når FIFA’s største pengemaskine har været forbi med alle sine obligatoriske særregler og love om skattefritagelse.

I Moskva følger Alexander Bobrov, udlandsredaktør på Ruslands største sportsavis Sport Express, forberedelserne. Det russiske landsholds spil har han ikke megen tiltro til, men selve slutrunden bør efter Bobrovs vurdering blive en succes.

”Jeg bor ude i forstæderne i Moskva og tager pendler-toget ind til byen. Hele mit liv har jeg jo været vant til at høre meddelelserne på russisk, men nu bliver de også læst op på engelsk. Det er en lidt spøjs oplevelse,” siger Alexander Bobrov med et grin.

”Det begynder at blive virkeligt, når holdene kommer til Rusland, og alle fansene kommer. Skiltene er oversat til engelsk, man kan gøre gratis med metroen og togene, hvis man har sit fan-ID og VM-billet, og universiteterne og de andre læreanstalter i Moskva har lagt eksaminerne så tidligt som overhovedet muligt, for at de studerende kan nå hjem til deres hjembyer og har tid til at følge VM,” siger Alexander Bobrov.

”De såkaldte metrologiske tiltag står klar. Når man for eksempel fejrer ’Victory Day’ den 9. maj [fejringen af sejren i 2. Verdenskrig] eller har andre store parader, kan man sende fly op, der er i stand til at fjerne skyer. Flyene har et form for stof med op, der opløser skyerne, så man er sikker på solskin. Jeg kunne bestemt forestille mig, at man om nødvendigt
bruger det tiltag til åbningsdagen 14. maj, så der er solskin over Moskva,” siger Alexander Bobrov.

Dårligt hold
Opløsning af truende regnvejr lyder som en røverhistorie, men helt tilbage fra Sovjettiden har man med kemikalier opløst skyer eller fået dem til at regne kraftigt, før de for eksempel bevægede sig ind over en militærparade.

Onde tunger, og whistlebloweren Grigorij Rodtjenkov fra sit skjul i vidnebeskyttelse i USA, vil påpege, at det med kemikalier heller ikke er ukendt i russisk sport, og fodbold.

Men da Ruslands magtfulde vicepræsident, og tidligere russisk sportsminister og topleder i FIFA’s øverste ledelse, Vitaly Mutko sagde, Ruslands fodboldspillere umuligt kunne have været involveret i systematisk doping, fordi de ikke var specielt gode til at vinde fodboldkampe.

Der er naturligvis ingen sammenhæng mellem manglende sportslige resultater og et fra vær af doping, men Mutko havde i hvert fald ret i, at Ruslands landshold ikke vinder særlig ofte.

Rusland har vundet syv sejre siden begyndelsen af 2016, med en sejr over et svækket Ghana, New Zealand ved Confederations Cup og 3-3 mod Spanien i november sidste år.

Otte gange har man spillet uafgjort, og 13 nederlag er med til at illustrere historien om et landshold, der ikke just har været stabilt.

”Vi er ret pessimistiske. Man siger til hinanden i Rusland, at man skal bevare optimismen, og at træningslejren i Østrig måske får spillerne i så god form, at de kan vinde ved at løbe hurtigere og længere end modstanderne. Men Stanislav Tjertjesov, der har været landstræner siden 2016, har ikke fået noget ud af holdet. Der er ikke en spillestil eller nogle koncepter, man er sikker på. Han har ærlig talt ikke fået noget som helst ud af holdet,” siger Alexander Bobrov.

Det blev ikke bedre, da de hæderlige midtstoppere Viktor Vasin og Georgi Jikiya indenfor få uger i vinter fik alvorlige knæskader, og humøret dalede yderligere, da på papiret bedste forward Aleksandr Kokorin også fik en knæskade i en Europa League-kamp mellem Zenit Sankt Petersborg og RB Leipzig i marts.

”Man var optimistisk ved VM-lodtrækningen. Uruguay er klar favorit, og så troede man i Rusland, man kunne tage andenpladsen. Men jeg er i tvivl nu, og det er mange andre også. Rusland havde én afslutning inden for rammen i de to seneste træningskampe mod Østrig og Tyrkiet, og det var det mål, Alexander Samedov scorede tidligere på ugen mod Tyrkiet. Hvordan skal man så overhovedet kunne slå Saudi-Arabien,” spørger Alexander Bobrov retorisk.

Den tidligere FC Midtjylland- og AGF-træner Glen Riddersholm forbereder sig i disse dage blandt andet på at kommentere Rusland under en tjans som ekspertkommentator på TV2.

Fra sine år som klubtræner og i job som træner på ungdomslandsholdene har Riddersholm mødt adskillige russiske hold og spillere, og selvom han ikke er helt så pessimistisk på Ruslands vegne, deler han Bobrovs syn på landsholdets manglende fremdrift.

”Man kan godt mærke, at Rusland i mange årtier har været en stormagt. Den faglige uddannelse af fodboldspillere i Rusland fejler intet, teknisk, fysisk og taktisk er det nogle rigtig stærke hold og spillere, jeg har mødt som træner. Men spillerne mangler noget, især hvis de bevæger sig udenfor Rusland. De trives ikke, når de ikke er midtpunktet, men er en del af en trup med mange spillere,” siger Glen Riddersholm.

Som Tipsbladets gennemgang af Ruslands VM-trup viser, har de russiske spillere rigelig erfaring fra Champions League og Europa League.

Til gengæld har kun seks spillere haft job udenfor Ruslands grænser, og af dem er kun målmandsreserven Vladimir Gabulov og Denis Tjerysjev, der er opvokset i Spanien og nu er indhopper i Villarreal, i dag ansat i udenlandske klubber.

For hverken Igor Akinfeev, Alan Dzagojev eller de fleste af de andre, dygtige, russiske talenter, der har været på scenen det seneste årti, endte med at tage til udlandet.

Russiske klubber skal, ligesom man kender det fra Kinas topliga, overvejende stille med hjemlige spillere, og det giver høj efterspørgsel på russiske spillere med talent.

Spillerne kan få betydeligt højere lønninger i Rusland, skattefrit, end langt de fleste af dem kunne forhandle sig til i de mellemklubber i andre europæiske ligaer, hvor de skulle starte deres udlandskarriere.

Effekten har været, at få spillere har udenlandsk erfaring, og det er en enorm hæmsko, mener Glen Riddersholm.

”De spillere, der har været i udlandet, blev jo ikke profiler. Hjemme i Rusland har de rigtigt nok fået erfaring fra Champions League og Europa League, men det er jo de udenlandske spillere, der sætter standarden på de russiske tophold. Da vi i FC Midtjylland tabte til to af Moskva-holdene med et par års mellemrum, fortalte en af deres ledere til en af kampene i Moskva, at deres spillere i gennemsnit tjente 5,5 millioner dollars om året. Det er et helt vildt beløb, og det er i høj grad med til at forklare, hvorfor så få spillere kommer videre til udlandet, når de i stedet kan blive hjemme og leve et feteret liv. Det har været godt for disse spillere privatøkonomi, men for russisk fodbold har de mange penge været en stor hindring,” siger Glen Riddersholm.

Rusland har ventet længe på torsdag 14. juni 2018. Siden Sovjetunionens opløsning er man ikke kommet videre fra et VM-gruppespil, og med mindre Fjodor Smolov begynder at ramme målet eller unge Aleskandr Golovin løser den utaknemmelige opgave at skabe noget i det stillestående russiske opspil, kan et organisatorisk vellykket VM være det bedste, russerne kan håbe på at få ud af de kommende seks uger.