Video : Tipsbladet
VM

Optakt: Brasilien - Costa Rica

VM-favoritterne fra Brasilien åbnede med uafgjort mod Schweiz - nu venter en nemmere opgave mod Costa Rica.

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 14.00
Spillested: Sankt Petersborg Stadion
Pulje: Gruppe E
Dommer: Björn Kuipers, Holland
På TV: DR 1
Hashtag: #BRACOS #vmdk

Holdnyt:
Brasilien:
Skuffende åbning fra Brasilien, der måtte nøjes med bare et enkelt point mod Schweiz. Der var ellers muligheder nok, men Brasilien kunne ikke score mere end det ene mål, Coutinho stod for.

Neymars kamp har tiltrukket meget opmærksomhed - brasilianeren lå meget ned i opgøret mod Schweiz. Det er ikke sikkert, han kommer til at gøre det mod Costa Rica, for i tirsdagens træning udgik han efter bare et kvarters tid.

Dog lyder meldingen, at han er klar til at spille, og landstræner Tite har meddelt, at han stiller med samme 11 fra start.

Brasilien skal bruge tre point i opgøret og vil på en normal dag også besejre Costa Rica.

Costa Rica:
De holdt stand til ind i anden halvleg, men så gik den ikke længere for Costa Rica, der endte med at tabe åbningsopgøret med 0-1 til Serbien.

Målmand Keylor Naves stod ellers en fremragende kamp og pillede blandt andet en friløber fra Aleksandar Mitrovic, men Aleksandar Kolarovs frispark kunne han ikke holde fra at gå i kassen.

Costa Rica har ærlig talt ikke meget at skyde med, og den store overraskelse fra for fire år siden får det også meget svært i opgøret mod Brasilien. Det vil være en sensation, hvis Costa Rica kommer fra kampen med tre point og en stor overraskelse, hvis landet kan sikre et point mod VM-favoritterne.

Joel Campbell startede lidt overraskende på bænken mod Serbien, og han bør næsten få chancen fra start mod Brasilien. Muligvis på en af kanterne.

Karantæne:
Brasilien: Ingen
Costa Rica: Ingen

Bud på startopstillinger:
Brasilien (4-3-3): Alisson - Danilo, Thiago Silva, Miranda, Marcelo - Paulinho, Casemiro, Coutinho - Willian, Jesus, Neymar

Costa Rica (5-4-1): Navas - Gamboa, Acosta, Gonzalez, Duarte, Calvo - Ruiz, Borges, Guzman, Campbell - Urena

Profilen:
Keylor Navas kender flere af de spillere, han skal op imod. Costa Rica-keeperen spiller sammen med Marcelo og Casemiro, som ventes at være i Brasiliens startopstilling, og han skal have en god dag, hvis Costa Rica skal overraske og have noget med fra kampen. Han er i øvrigt fremragende med fødderne og god til at sætte spillet i gang, og de hurtige igangsætninger kan være en måde, Costa Rica kan overraske Brasilien på.

Vidste du, at..:
Brasilien er den nation, der har vundet VM flest gange. Det er også den eneste nation, der har været med ved samtlige VM. I 1966 endte landet som nummer 11 ved VM, og siden 1966 har den dårligste placering været en niendeplads. Brasilien er en VM-institution. 

Dom:
Hvis Brasilien skal videre fra gruppen, skal Costa Rica også besejres. Og for brasilianerne vil det også betyde meget at komme fra opgøret med en sikker sejr.

Det tror vi også, det ender med, for Costa Rica viste ikke meget mod Serbien.

Brasilien får sin første sejr ved dette VM - 3-0.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: