Copa America: Peru vs Colombia
Illustration: Polfoto
Spil

Copa America: Peru vs Colombia

Første kvartfinale er afviklet, nu skal Colombia se, om de denne gang kan komme ud over deres kvartfinale ved Copa America

Lørdag 02.00
Peru - Colombia X, 53 units
Odds 3,75 bet365

Peru - Colombia under 2 mål, 66 units
Odds 2,12 Unibet

Peru - Colombia under 1 mål, 35 units
Odds 6,25 bet365

Peru - Colombia 0-0 ved pausen, 53 units
Odds 2,50 Unibet

Peru - Colombia, begge hold scorer ikke, 30 units
Odds 1,64 Unibet

Peru - Colombia, Peru går videre, 18 units
Odds 3,50 Unibet

Vi er nået til kvartfinalerne i Copa America, og som jeg skrev i går; her rykker der ren statistik ind, og kan du ikke håndtere dét, behøver du ikke læse videre. Jeg læner mig trygt op ad statistikken og går på jagt. Vil du med?

Siden 2011 er seks af otte Copa-kvartfinaler endt med færre end tre scoringer. Fire af disse seks med færre end to scoringer, hvoraf tre sluttede 0-0. Som optakt til denne slutrunde mødte disse to nationer faktisk hinanden i en test-kamp. USA vandt 1-0 på et mål scoret i 90. minut. En målfattig kamp med intet på spil. Hvordan skal det så gå med noget på spil?

Jeg går efter to varianter, som du kan se i ovennævnte. Under to mål, som giver gevinst ved 0-1 scoring og indskuddet retur ved to kasser. Og så den høje. Odds 6,25 ved nul mål og indskuddet retur ved et mål. Og kommer den målfattige kamp ikke i dag, kommer den nok i morgen. Og kommer der ikke en uafgjort kamp her, kommer den nok imorgen. Eller dagen efter. Som sagt, seks af de otte seneste kvartfinaler sluttede uden vinder, så én dem i 2016 skulle vel nok slutte remis.

Vi skal også lige runde det høje odds på, at Peru går videre. Lad os nu sige, at det går godt med min satsning på, at kampen bliver målfattig, så ender den måske i straffesparkskonkurrence, og så er det mere eller mindre ren lotteri.

Colombia har medvirket godt til ovennævnte målfattige statistik. Såvel sidste år som i 2011 røg de ud af kvartfinalen efter 0-0 i ordinær spilletid. I 2011 tabte de til...Peru. Og Peru kan åbenbart et eller andet, når det hedder Copa America. De har nemlig fået bronze ved de seneste to udgaver og har lige slået Brasilien for første gang siden 1764. Selvtilliden fejler ikke noget.

Disse to nationer har i øvrigt en længere tradition for tætte opgør. Fra 2008 til oktober sidste år har de mødt hinanden ni gange. Samtlige ni sluttede med højst to mål. De mødtes i øvrigt også ved Copa America i 2015, hvor det sluttede 0-0. Alle gode gange tre?

Endelig runder vi også lige satsningen på ciffertips ved halvleg. I 2011 stod det 0-0 ved pausen i fire af de otte knock out-kampe. Scenariet var det samme i 2015. 

Du finder alle forslag her